Hashøj Rideklub

Sikkerhed

Er dit barn medforsikret under din ulykkesforsikring?

Ulykkeforsikring

Er dit barn medforsikret under din ulykkesforsikring?
Der kan forekomme uheld ved, at dyrke denne sport. For at være godt dækket ind, i tilfælde af et mere alvorligt uheld, opfordres forældre til at tegne en heltids-ulykkesforsikring på deres barn.
Statestikken viser at mange børn slet ikke er forsikret.

En ekstra sikkerhedsregel i Hashøj Rideklub, er at børn under konfirmationsalderen skal bære ridehjelm og hageremmen skal være spændt både når de rider og omgås hestene i stalden.

Sikkerhed og disciplin

I Hashøj Rideskole lægger vi meget stor vægt på sikkerhed og disciplin.
Det er helt nødvendigt når man omgås heste, ponyer og kammerater, at vi både kan have det sjovt og rart, og samtidigt holde en høj standard med hensyn til sikkerhed.

Det er et krav i Hashøj Rideskole, at alle ryttere under 18 år benytter ridehjelm & sikkerhedsvest når de er til hest, og samtidigt skal alle børn under 14 år der færdes i stalden ligeledes bære hjelm, og hageremmen skal være spændt.
Hjelmen være sikkerhedsgodkendt, og have følgende nummer indeni (EN 1384/2017 eller VG01), tilpasset og spændt korrekt.

Spørg evt. om råd på ridecentret før i køber en hjelm.

Derudover anbefales brug af ridestøvler eller små korte ridesko med leggins ud over. De behøver ikke at være af læder. Der findes udmærkede alternativer af kunstlæder eller gummi.

Ligegyldigt hvilket fodtøj man rider med, så skal der være hæl på (for at foden ikke skal glide igennem stigbøjlen), og helst ikke for meget velcroluk (som kan sætte sig fast i stigbøjlen).

Hashøj rideklub har besluttet at fra d. 1 august 2009 skal alle elever i rideskolen under 16 år benytte en godkendt sikkerhedsvest.

Vesten have følgende nummer CE / EN 13158-20XX og benyttes ved al undervisning i rideskolen, samt til ministævner.

Vi skal passe på vores børn, og sikkerhed har altid haft høj prioritet i Hashøj rideklub.

Ifølge dansk rideforbund, er det op til den enkelte klub selv at bestemme, hvilke sikkerhedsregler der er gældende i klubben. Men rideforbundet opfordrer til høj sikkerhed i klubberne.

Klubben råder over et mindre antal veste, som nye elever kan låne den første måned, derefter forventes det at man anskaffer sig såvel sikkerhedsvest som ridehjelm.

Fakta, råd og fiduser til nye elever

  • Husk at kalde på hesten inden du går ind til den, ellers kan den blive forskrækket.
  • Høj råben og løben i stalden er en dårlig idé, det gør hesten urolig og stresset.
  • Hesten skal altid være striglet og hovene renset, inden der sadles op.
  • Når hesten er sadlet af, efterses hovene igen, og trense og sadel hænges pænt på plads, så det er i orden til den næste rytter.
  • Vask biddet, så det er rent og behageligt når hesten igen skal have det i munden.
  • Det er hyggeligt med en godbid til hesten, men frisk brød er hård kost for hestens mave.
  • Tørt, ikke muggent brød, gulerødder, hestebolsjer og måske et æble er populært blandt heste. Plasticposer er forbudt i bokse, og må ikke efterlades i stalden. Giv kun hesten 1-2 stk. ellers bliver den for tyk.
  • Du er meget velkommen til at kigge på de ryttere, der rider før og efter dig, men husk også at råben og løben er forstyrrende, og kan forskrække hestene.
  • Har du barn i rideskolen – og har du lyst – så deltag i stalden og bliv og se på ridningen, det giver dejlige, sjove oplevelser og større forståelse for den begejstring dit barn lægger for dagen.
  • Det er obligatorisk for alle elever under konfirmationsalderen at bære en godkendt ridehjelm både i stald og til undervisningen. Som fodtøj anbefales en kraftig, ikke for bred, sko eller støvle med hæl (flad). På opslagstavlen i det lille ridehus, hænger en seddel med fodtøjstyper.
  • Forsikring: Klubben er dækket af Dansk Rideforbund, men vi vil stærkt anbefale at man tegner en fritids/ulykkesforsikring.
  • Du får undervisning på den samme hest en måned af gangen, så skiftes til ny hest. Hvilken hest det bliver, aftales med din instruktør.