Vedtægter for Hashøj Rideklub

§1 Navn og hjemsted.
Klubbens navn er HASHØJ RIDEKLUB (HAS).
Klubbens hjemsted er Hashøj kommune i Vestsjællands amt.

§2 Formål.
Klubbens formål er at fremme interessen for hestesport og medvirke til ridekonkurrencer af forskellig art, samt arbejde for kendskabet til den ædle hest og oplære medlemmerne i alt vedrørende hestens brug og pleje.

§3 Organisatorisk tilhørsforhold.
Klubben er medlem af Dansk Ride Forbund (DRF), som er et specialforbund under Danmarks Idræts-forbund (DIF), hvorfor klubben og hvert medlem er forpligtet til at rette sig efter de nævnte forbunds love, reglementer og bestemmelser, herunder de af de pågældende forbund fastsatte voldgiftsbestemmelser.

§4 Optagelse af medlemmer.
I klubben kan optages til senior- og juniormedlemmer. Børn/unge kan kun være juniormedlemmer og med det år de fylder 18 år. Indmeldelse af medlemmer sker ved henvendelse til bestyrelsen.
Medlemskabet gælder fra den dato skriftlig bekræftelse foreligger, men deltagelse i arrangementer kan først finde sted, når kontingentet er betalt. Udmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsen med mindst 1 måneds varsel til ophør pr.1. januar eller 1. juli. Æresmedlemmer kan på bestyrelsens forslag udnævnes på en generalforsamling og de skal ikke betale kontingent.

§5 Kontingent.
Medlemskontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling(dvs. for det næste år). Kontingentet opkæves forud for hver den 1. februar. Er kontingentet ikke betalt senest 45 dage efter forfaldsdato, kan bestyrelsen med mindst 8 dages skriftlig varsel slette vedkommende.
Ingen, der er udelukket pga. kontingentrestance, kan optages på ny, før de har betalt deres gæld til rideklubben.

§6A Bestyrelsen - Valg.
Bestyrelsen er rideklubbens daglige ledelse og repræsentere klubben i alle forhold. De beslutninger og foretagne handlinger forpligter klubben i henhold til vedtægterne.
Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær og yderlig et medlem.
I tilfælde af at jobbet som kasserer lægges udenfor bestyrelsen - og vedkommende derved fungerer som ren forretningsfører - erstattes kassereren med yderligere et bestyrelses medlem. Et bestyrelsesmedlem vælges for 2 år af gangen ved den ordinære generalforsamling. Der vælges samtid 2 suppleanter. Blandt juniormedlemmerne vælges ligeledes 3 observatører, de vælges årligt.
Der afgår hvert år 2(3) bestyrelsesmedlemmer. Førstegang 2 medlemmer ved lodtrækning. Genvalg kan finde sted.

§6B Bestyrelsen - Konstituering og tegningsret.
Bestyrelsen konstituere sig snarest - dog senest 14 dage efter generalforsamlingen, på et bestyrelsesmøde. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøder holdes mindst 6 gange årligt, men i øvrigt efter behov eller på forlangende fra mindst 3 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen indkaldes skriftlig med en dags orden i henhold til forretningsordenen. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, hvoriblandt formanden eller næstformanden, er til stede se dog §§9A, 9B og 9C. I formandens forfald indtræder næstformanden i hans sted. Over bestyrelsens forhandlinger føres protokol, der underskrives af bestyrelsesmedlemmerne efter godkendelse.
Rideklubben tegnes af formanden. Den daglige økonomi varetages af kasseren/forretningsføren, men ved økonomiske dispositioner større end 5000.- kr. kræves underskrift fra såvel formanden som kasseren /forretningsføren. Der er dog en undtagelse og det gælder ved lønudbetalinger til undervisere i Hashøj Rideskole, her rækker det med kasseren/forretningsførens underskrift.
I alle sager, der angår køb, salg eller pantsætning af fast ejendom eller løsøre, tegnes foreningen af formanden, næstformanden og kasseren/forretningsføren i foreningen.
Klubbens medlemmer og bestyrelse hæfter ikke personligt for de i klubben indgåede forpligtigelser for hvem alene klubben hæfter med dens respektive formue. Klubbens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtigelse overfor klubben udover kontingentforpligtigelsen. Klubbens medlemmer har ikke krav på nogen del af klubbens formue eller udbytte af nogen art.

§7 Regnskab.
Rideklubbens regnskabsår er kalenderåret. Bestyrelsen skal inden 1. februar afgive driftsregnskab for det foregående år og status pr. 31. december til revisoren. Driftsregnskab og status fremlægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning.
Driftsregnskab og status bekendtgøres for rideklubbens medlemmer senest 8 dage før generalforsamlingen afholdelse.

§8A Generalforsamling
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og er beslutningsdygtig, når den er lovligt indvarslet. Den ordinære generalforsamling afholdes februar måned. Indkaldelse sker med minimum 3 ugers varsel ved annoncering i lokalaviser og/eller under klubbens side i Distriktsbladet. Der vil ligeledes være et opslag på Hovmarkens Ridecenter. - Evt. forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen. De vil så blive udsendt sammen med regnskabet og dagsordenen.
Stemmeret har medlemmer, når de er fyldt 16 år, men valgbar til bestyrelsen er man først efter sit fyldte 18 år. For medlemmer under 16 år har forældre/værge adgang til og stemmeret på generalforsamlingen. Forældre/værge har én stemme pr. barn, som er medlem af klubben. For at opnå stemmeret skal kontingentet være betalt og medlemskabet skal have varet i mindst 3 måneder.
Æresmedlemmer kan uden stemmeret overvære generalforsamlingen.

Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
2. Formandens beretning
3. Kasserens beretning og forelæggelse af det reviderede regnskab
4. Fastlæggelse af medlemskontingentet
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse og suppleanter
7. Valg af juniorobservatører og - suppleanter efter indstilling fra juniormedlemmerne
8. Valg af revisorer og -suppleant
9. Eventuelt

Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede forhandlingerne. Beslutninger træffes af generalforsamlingen ved simpelt stemmeflertal. Afstemningen foregår ved håndsoprækning, med mindre bestyrelsen eller mindst 10 medlemmer forlanger skriftlig afstemning, Se dog §§9B og 9C. Står stemmerne lige, er forslaget forkastet, Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også et referat af forhandlingerne optages, i det omfang dirigenten bestemmer.

§8B Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 10 stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter, at begæringen er fremsat over for bestyrelsen med oplysning om det emne, der ønskes behandlet.
Om indkaldelse og udsendelse af dagsorden gælder bestemmelserne i §8a.

§9A Tildeling af karantæne
Bestyrelsen kan meddele karantæne af nærmere fastsat omfang, dog max. 2 måneder, til et medlem, der gør sig skyldig i usportslig optræden, eller på anden måde opfører sig til skade for klubben. For at denne beslutning skal være gyldig kræves, at mere end halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantænen. Medlemmet skal have adgang til at udtale sig overfor bestyrelsen, inden afstemningen finder sted. Denne afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inde 8 dage. Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsudvalgsmedlem fra den pågældende klub er inhabil.

§9B Udelukkelse fra egen klub
I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På generalforsamlingen afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelsen kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer (blanke stemmer tæller som afgivne).
Medlemmet har krav på at være til stede og forsvare sig. Generalforsamlingens bestemmelse om udelukkelse kan af medlemmet indbringes for Dansk Rideforbunds Ordens- og Amatørudvalg inden 4 uger.

§9C Udelukkelse fra andre klubber
I det af §9B omhandlede tilfælde kan generalforsamlingen, ligeledes ved skriftlig afstemning, og med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer afgøre, at sagen via hovedbestyrelsen indbringes for Dansk Rideforbunds Ordens- og Amatørudvalg til afgørelse af, om der tillige skal ske udelukkelse fra andre rideklubber eller evt. indstilles til Danmarks Idræts-forbund, at vedkommende udelukkes fra andre specialforbund under Danmarks Idræts-forbund (eksklusion).

§10 Vedtægtsændringer
Til ændring af klubbens vedtægter kræves en majoritet på 2/3 af de afgivne stemmer på generalforsamlingen. Enhver ændring af vedtægterne skal indberettes til Dansk Ride Forbund til godkendelse.

§11 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når bestyrelsen anser det for nødvendigt eller når mindst ¼ af de stemmeberettigede medlemmer skriftlig begæring herom med angivelse af dagsorden. Der regnes med det seneste opgivne medlemstal til Dansk Ride Forbund ved beregninger.

§12 Klubbens opløsning
Opløsning af klubben kan kun finde sted, såfremt det vedtages på en generalforsamling, hvor mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede, og hvor vedtagelsen af opløsningen sker med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Er ikke mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer tilstede, eller opnås der ikke ¾ majoritet for opløsningen, indkalder bestyrelsen med mindst 1 måneds varsel til ny generalforsamling, på hvilken opløsningen skal vedtages med simpelt flertal blandt de fremmødte. Eventuelle aktiver skal ridesportslige aktiviteter ved Distrikt 4's foranstaltning.

Udstedt på den stiftende generalforsamling den 1. november 1982 og senest rettet på den ordinære generalforsamling den 20. februar 1997.