Kom i behandling - jo før, desto bedre
Hos Hovmarkens Ridecenter kan du få vederlagsfri ridefysioterapi til dig med et fysisk handicap, der berettiger til denne form for behandling. Du skal blot have en henvisning fra din egen læge.
Vi har mange års erfaring og tilbyder plads til ridefysioterapi på hverdage. Vores rolige og veltrænede heste fungerer som dine samarbejdspartnere i behandlingen. Har du behov for en hjælper til at lede hesten, eller støtte bag dig for at holde balancen, står vores dygtige personale klar til at assistere dig.
Hvad kan ridefysioterapi?
Afspænder og blødgør musklerne, fx ved spasticitet
Regulerer tonus og kan forbedre vejrtrækningen
Kan forhale forværring ved fx sclerose
Giver effektiv balancetræning – særligt efter blodprop eller hjerneblødning
Tilbydes også til blinde og svagtseende mod en mindre egenbetaling
Hvis du er henvist til almindelig vederlagsfri fysioterapi, kan du som hovedregel også få bevilget ridefysioterapi.
OBS: Ridefysioterapi anbefales ikke ved osteoporose.
Ønsker du mere information eller vil du ansøge om en plads, er du altid velkommen til at kontakte os.